Hus og have

500 km til fods gennem Italien – UVEJR I SAN GIMMIGNANO

Endelig nærmede vi os San Gimmignano, men der ventede et vejrskift der syntes umuligt først på dagen, hvor det havde været fantastisk varmt og blå himmel.

De grå skyer kom nærmere, og der lød en buldren i det fjerne. Vi satte tempoet op, men kort før vi nåede byen, åbnede himlens sluser sig og det blev et frygteligt uvejr med regn, torden og blæst, og vi søgte ly alle steder vi kunne finde. Sprang afsted mellem overdækkede busstoppesteder og gadedøre.


Da vi endelig nåede frem til vores pensionat, var vi dyngvåde, og det var skønt at kunne få et varmt bad og krybe under dynen. Uvejret fortsatte en rum tid, og det var så voldsomt at vinduerne og skodderne buldrede og larmede, og der rendte en sø af vand ind i gangen lige ud for vores værelse. Vi havde intet net, så vi lå bare i sengen og ventede på det gik over, forhåbentlig inden vi døde af sult, for vi havde hverken vådt eller tørt. Efter en times tid stilnede det af, og så kunne vi gå op til en nærliggende Coop og handle ind.

Relaterede nyheder