Ja ja ja nu kommer jeg

Jeg nærer en stor respekt for folk i håndværker- og servicefagene. Ja jeg nærer så sandelig også en stor respekt for folk i pleje- og sygesektoren, da disse jobs kræver så ufattelig meget af den enkelte medarbejder. Mit indlæg i dag tager udgangspunkt i det at være tjener. Når jeg selv en gang imellem er på restaurant eller cafe, men særlig restaurant, hvor tjenerne kommer ned til bordet og tager i mod bestillinger, kan jeg virkelig undrer mig over, hvordan man husker sine gæster. Jeg ved, at man lærer at kunne bordnumrene i hovedet, men at huske, hvem der lige har sagt, at de skal have 5 minutters betænkningstid mere, inden de bestiller, især når restauranten er fyldt med gæster.

Det er selvfølgelig et spørgsmål om træning og igen det her med, at bordene har numre, hvor mange steder det samtidig er sådan, at restauranten er opdelt i områder, der så igen er fordelt på hver sin tjener. Men jeg synes stadig, det er ret godt!